Trafik

Regionaltrafik

Kortere rejsetider

Baneforbindelsen mellem København og Landskrona forkorter rejsetiderne markant mellem flere byer. Illustrationen viser, hvilke byer som kan nås på mindre end en time fra København H med Øresundsbroen og Europasporet.

Europasporet skaber en alternativ baneforbindelse over Øresund, hvilket skaber redundans i systemet. Det betyder, at man vil kunne krydse Øresund med en rimelig rejsetid, selvom en af forbindelserne skulle være lukket.

En ring i Øresundsregionen

Den regionale trafik kan forbindes i en ring med Europasporet og Øresundsbroen. Det betyder, at flere stationer trafikeres med færre togvendinger, hvilket er positivt for kapaciteten. Ved at have flere linjer mellem København og Skåne forberedres integrationen, det fælles arbejdsmarked i Øresundsregionen og tilgængeligheden til Københavns Lufthavn, Kastrup, bliver bedre. 

 

 

Bedre tilgængelighed til Københavns Lufthavn

Øresundstogene, som kører mellem Sydsverige og København via Københavns Lufthavn, er vigtige for bæredygtig tilgængelighed til lufthavnen. 

 Ifølge Skånetrafikken som driver Øresundstogene, så skal trafikken udvikles de kommende år. Idag kører der 6 tog/timen, og målet er, at der i 2040 skal køre 10 tog/timen. Derudover planlægger togoperatører som svenske SJ at øge sin trafik mellem Oslo/Göteborg og Stockholm til København via Københavns Lufthavn. 

For at togtrafikken til Københavns Lufthavn kan udvikles er der brug for en alternativ vej for jernbanetrafik over Øresund, som kan aflaste den nuværende strækning via Københavns Lufthavn og Øresundsbroen ikke mindst for godstog så persontrafikken kan stige. Europasporet er det eneste forslag til en ny Øresundsforbindelse som kan dette. 

Øresundstog ved Københavns Lufthavn Station. Foto: Wikimedia Commons, Comrade Foot 

Fjerntogstrafik

Europasporet mindsker rejsetiden mellem København og Göteborg/Oslo med hele 60 minutter. Rejsetiden København-Stockholm mindsker med 30 minutter via en ny tilslutning til Södra stambanan på svensk side.

Europasporet skulle dermed bidrage til at de Skandinaviske hovedstæder knyttes tættere sammen med bedre togforbindelser. 

Når Femern-forbindelsen åbner 2029, forventes også forbedringerne i jernbanen mellem København og Femern at være klare. Det betyder, at rejsetiden København-Hamborg forbedres med 2,5 time.

Med både Femern-forbindelsen og Europasporet skabes muligheder for at øge fjerntrafiken mellem Skandinavien og Centraleuropa og toget bliver et attraktivt alternativ i forhold til flyet.

Europasporet medfør også øget kapacitet på Københavns Hovedbanegård, hvilket vil stærke København som knudepunkt for internationale togforbindelser til storbyer i Skandinavien og Centraleuropa.  

Godstogstrafik

Godstruktur idag

Øresund er en meget vigtig passage for klimavenlige godstogstrafik mellem Skandinavien og Centraleuropa af blandt andet store og tunge industrivarer som stål og træprodukter.

Idag er der to korridorer for godstog i Sverige; Södra stambanen og Västkustbanen. I Danmark er der idag en godskorridor via Jylland og Store Bælt, og 2029 skabes der yderligere en godskorridor, når Femern-forbindelsen åbner. 

Over Øresund er der dog blot en godsforbindelse, hvilket medfører en stor sårbarhed og mangel på pålidelighed i godsstrukturen og for militær mobilitet. Med Femern-forbindelsen forventes jernbanetrafikken over Øresund at stige kraftigt, og Øresund bliver en flaskehals. 

I dag er der togfærger mellem Trelleborg og Tyskland, men fremtiden for togfærgerne er usikker på grund af konkurrencen fra Femern-forbindelsen.

Godsstruktur med Europasporet

Ved at bygge Europasporet fordobles kapaciteten for godstog over Øresund. Kørestækningen og køretiden bliver kortere, og flere lange godstransporter vil dermed gå på jernbanen i stedet for som vejtransport. Europasporet kan håndtere samme lange (op til 1050 meter) og tunge godstog som Femern-forbindelsen og skaber redundans for godstog gennem at være et alternativ til Øresundsbroen.

Europasporet aflaster også jernbanen fra Lund via Malmø til Københavns Lufthavn (Kastrup) for godstrafik.

Bilförbindelse

Biler og tog i samme tunnel

Danmark planlægger i øjeblikket en Østlig Ringvej rundt om København. Det er meget naturligt, at Østlig Ringvej forbindes med en bilforbindelse til Landskrona. Bilforbindelsen kan anlægges i samme tunnel som baneforbindelsen mellem København og Landskrona på samme måde, som Femern-forbindelsen skal bygges. Dette giver store synergieffekter.

En bilforbindelse fra Østlig Ringvej til Landskrona vil medføre kortere afstand og køretid over Øresund og øge kapaciteten.

Tunnelelementerne til Europasporet kan fremtilles på tunnelfabrikken i Rødby, som skal benytte til Femern-forbindelsen, hvilket også skaber synergieffekter. Samtidigt vil en bilforbindelse bidrage til finansieringen af hele Europasporet inklusive baneforbindelsen, da bilforbindelsen vil generere indtægter i form af afgifter fra framtidig trafik.