Europasporet i detaljer
En sænketunnel under Øresund
Øresund er lavvande mellem København og Landskrona. Derfor kan man bygge en sænketunnel med relativt lave hældninger. Tunellen anlægges med støbte tunnelelement, som sænkes ned i en udgravet rende i havbunden. Derefter fyldes renden og tunnelen dækkes med et tykt jordlag, som holder tunnelen på plads. Europasporets tunnelsektioner består af separate tunnelrør til bil- og togtrafik.
Europasporet bygges dermed på samme måde som Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland, der skal åbne 2029. Fabrikken i Rødbyhavn, som fremstiller tunnelelementerne til Femern-forbindelsen, kan dermed benyttes til at fremstille Europasporets tunnelelement.
Europasporet i København
Illustrationerne viser, hvordan Europasporet forbindes til København, den eksisterende jernbane og den kommende Østlig Ringvej.
På Middelgrunden øst for København, hvor det er lavvande, forgrenes vej- og banetrafikken. Fra forgreningskonstruktionen fortsætter vejforbindelsen i sænketunnel til Østlig Ringvejs trafikplads ved Prøvestenen, og jernbanen bores under København i kalkbjerget.
Godstrafikken forgrenes fra passagertrafikken ved Papirøen. Godstogene går i en separat tunnel i Københavns kanal og kommer op til overfladen vest for København H. Persontogstunnelen kommer op til jordoverfladen ved Vesterports Banegrav og forbindes til to af de fire eksisterende jernbanespor. Ved at forbinde Europasporet med Københavns Hovedbanegård via Vesterport med nye gennemkørende spor, øges kapaciteten på København H, som går fra to til fire gennemkørende jernbanespor.
Hele jernbanen under København er boret nedefra bortset fra tilslutningerne. Det betyder, at der ikke vil være store åbne skakte i bymiljøet, som man kender det fra metrobyggeriet i København.
Kontakt os for mere detaljeret information om Europasporets tilslutning i København.
Separat underjordisk stationsdel i København
Muligheden for at bygge en ny underjordisk stationsdel på Københavns Hovedbanegård er blevet undersøgt i flere år som en del af projektet om Europasporet. En ny underjordisk stationsdel er en mulig merinvestering, der kan skabe yderligere jernbanekapacitet på Københavns Hovedbanegård.
En ny stationsdel bygges ikke som cut-and-cover, men ved at bore nedefra på samme måde som den underjordiske station Triangeln i Malmø. Dette for at mindske påvirkningen på bymiljøet i anlægningsfasen, og der vil ikke være store skakte, som man kender det fra metrobyggeriet i København.
Med en ny separat stationsdel skulle København H få to-fire nye perroner under Tietgensgade og opgang for eksempel ved Dantes Plats og hjørnet Tietgensgade/Bernstorffsgade.
Vest for København H kommer Europasporets jernbanespor op til overfladen som cut-and-cover og sorteres ind i banegården. Der bygges en separat godstunnel, som går forbi København H og godstogene kommer op vest for Dybbølsbro og tilsluttes Vestbanen eller Ringstedbanen.
Kontakt os for mere detaljeret information om separat stationsdel i København.
Europasporet i Landskrona
Illustrationen viser, hvordan Europasporet forbindes til Landskrona og den eksisterede jernbane på svensk side. Europasporets tunnel kommer op til jordoverfladen på en kunstig ø lige syd for Gråen og forbindes til Landskrona med en lavbro.
Ved den sydlige del af Landskronas industrihavn adskilles vej- og banetrafikken. Vejforbindelsen forbindes til E6 i både nordgående og sydgående retning ved den sydlige del af Landskrona.
Europasporets jernbanedel fortsætter efter forgreningen over jorden mod Landskrona station, hvor der bygges en ny nedsænket stationsdel i lighed med Malmø Hyllie station med fire persontogspor og to godsspor. Europasporet forbindes til Västkustbanen og videre mod øst til Rååbanan, Godsstråket gennem Skåne og Södra stambanan. Dermed når Europasporet de viktige jernbanestrækninger på svensk side for både gods- og persontrafik.
Kontakt os for mere detaljeret information om Europsporets tilslutning i Landskrona.
