Danmarks transportminister Thomas Danielsen (V) og Sveriges infrastrukturminister Andreas Carlson (KD) mødtes for nyligt og diskuterede blandt andet muligheden for en ny Øresundsforbindelse med jernbanekapacitet – også med en jernbaneløsning for godstog. Det er meget positivt, at spørgsmålet nu diskuteres på ministerniveau og at både Danmark og Sverige er positive til at fortsætte arbejdet.
– En ny fast forbindelse diskuteres stadig, planerne er ikke skrinlagt, men der er mange interessenter og løsninger i spil. Noget, der vejer meget tungt fra svensk side, er, at der også vil være en togforbindelse med mulighed for godstog, sagde Transportminister Thomas Danielsen blandt andet til News Øresund efter mødet. Læs hele artiklen om ministermødet her.
Vi mener, at næste skridt bør være en fælles dansk-svensk analyse om kapacitet og redundans over Øresund samt mulige løsningsforslag. Europasporet er det eneste forslag på en ny forbindelse, som kan øge kapaciteten og skabe redundans for person- og godstog og kan finansere sig selv på samme måde som Øresundsbroen gennem EU-støtte og fremtidige trafikindtægter.
Recent Comments