Miljø og klima
Der er gennem årene foretaget flere vurderinger og beregninger af Europasporets konsekvenser og effekter for miljø og klima. Europasporet er et projekt, som er i en meget tidlig fase og miljø- og klimaeffekterne er noget, der skal undersøges nærmere og grundigt i den videre proces.
Allerede i 2015 blev der foretaget en overgripende miljøbeskrivning af Europasporets påvirkning på landskab, natur- og kulturmiljø, livsmiljø og naturressourcer. Her beskrives det blandt andet, at en sænketunnel i Øresund kan have store konsekvenser for vandmiljøet i anlægsperioden, men at der er solid viden og erfaring i regionen omkring dette problem efter opførelsen af Øresundsbroen, Storebæltsbroen og Femern-forbindelsen, hvor der findes lignende tekniske løsninger, som kan bruges ved anlægning af Europasporet. Det fremgår også, at Europasporet i København anlægges i en underjordisk tunnel, så det ikke vil påvirke landskabet og bybilledet i hovedstaden.
2016 udarbejdes et notat om geologiske og geotekniske forudsætninger på både svensk og dansk side samt i Øresund. Her fremkom ingen hindringer for Europasporets gennemførelse, dog betones det, at der er brug for yderligere studier og undersøgelser.
”Forudsætningerne for at bore en tunnel under København er gode, og der er stor erfaring med lignende anlæg i området. Når placeringen af tunnelen er fastlagt, bør de geotekniske detaljer undersøges nærmere. Der pågår undersøgelser af tilslutningspunkterne på de to landsider, men en eventuel ændring af placering vurderes ikke at ændre de geotekniske forhold på nogen afgørende måde.”
De seneste år er der gennemført forskellige beregninger af Europasporets klimaeffekter. 2019 blev det beregnet, hvordan markedsandelene for fly og tog på strækninger mellem Sverige, Danmark og Tyskland skulle påvirkes af Europasporet. Den største ændring i markedsandel var strækningen Gøteborg-København, hvor 95% af de rejsende skulle vælge toget, hvis Europasporet blev bygget, hvilket formentlig skulle indebære at flyget helt blev udkonkurreret på strækningen.
2020 blev der lavet et notat om Europasporets klimapotentiale, som undersøgte de besparelser for klimaet, som Europasporet skulle indebære gennem at flere godstransporter mellem Sverige og Hamborg blev flyttet til jernbanen. Konklusionen var, at en godstransport fra Gøteborg-Hamborg skulle mindske sit CO2-udslip med 94% og en godstransport fra Stockholm-Hamborg med 96%. Samlet skulle Europasporet spare 28 millioner ton CO2 i udslip.
Yderligere undersøgelser om overflyttning af godstransport fra vej til jernbane blev foretaget 2023. Dette viste, at Europasporets godstogskapacitet skulle modsvare 900 000 lastbiler om året, og at Europasporet skulle kunne medføre, at næsten en halv million lastbiler om året skulle kunne flyttes fra vej til jernbane. Det skulle indebære, at CO2-udslippet fra længere godstransporter skulle mindske med cirka 17 millioner kg CO2 om året.