Europasporet er et forslag på en ny Øresundsforbindelse mellem København og Landskrona. I projektet indgår en udvidelse af Københavns Hovedbanegård, som øger kapaciteten med 50-100%, og gør København H til et internationalt knudepunkt mellem Skandinavien og Centraleuropa. Projektet forventes at kunne finansiere sig selv gennem indtægter fra fremtidig trafik og EU-støtte.
København H er Skandinaviens mindste hovedbanegård. Kapacitetsproblemerne betyder, at man nu planlægger at en stor del af den internationale togtrafik i fremtiden skal køre uden om København H. Med forslaget om en fast forbindelse mellem København og Landskrona er der et forslag til løsning på kapacitetsproblemerne på København H, som kan gøre hovedbanegården til et internationalt crosspoint og selvklare knudepunkt for kommende højhastighedstog mellem Tyskland og øvrige skandinaviske hovedstæder.
Den faste baneforbindelse fra Landskrona vil nå København ved Nordhavn. Herfra borres der tunneler under København – to rør for persontrafik og et for godstrafik. Ved København H anlægges en ny underjordisk stationsdel på samme måde som Trianglen station i Malmø. Udvidelsen giver 4 nye spor og en kapacitetsøgning på 50-100%, hvilket vil sikre København H en større rolle i fremtidens grønne transportløsning.
Recent Comments