Et projekt som løser flere problemer

Projektet om en Øresundstunnel (Europaspåret) tager udgangspunkt i de trafikale udfordringer og kapacitetsproblem, der er omkring Øresund, som påvirker både den regionale, men også den internationale togtrafik. Formålet med en Øresundstunnel er at løse – og finansiere – flere jernbaneproblem på begge sider af Øresund med et projekt. 

Herunder har vi lavet en liste over 6 udfordringer og problem, som en ny Øresundstunnel kan bidrage til at løse. 

Problem #1: Mellan København (Ny Ellebjerg) og Malmø (Arlöv) er der bare en jernbaneforbindelse. Med Femern-forbindelsen skabes en ny jernbanestrækning fra Tyskland til København, og i Sverige er der idag to jernbanestrækninger til Malmø. Strækningen København-Malmø er en flaskehals, og der er ingen redundans – en alternativ vej over Øresund. For blandt andet den militære mobilitet er det en stor sårbarhed, at der kun er en forbindelse mellem Danmark og Sverige. 
Løsning: Med en ny Øresundstunnel skabes en alternativ vej over Øresund og dermed redundans for jernbanetransport, hvilket er med til at sikre den mobilitære mobilitet mellem Danmark og Sveirge. 

Problem #2: Tunnelfabrikken, som støber betonelementerne til Femern-forbindelsen, er placeret i Rødby og har kostet den danske stat 5 milliarder at etablere. Det undersøges i øjeblikket, om fabrikken kan bevares i Rødby, når Femern-forbindelsen er færdig for at fastholde arbejdspladserne på Lolland og billiggøre kommende infrastrukturprojekter. Dette kræver dog, at der er projekter i fremtiden, hvor der skal bruges samme tunneldele, som til Femern-forbindelsen. 
Løsning: En Øresundstunnel kan bygges med samme tunneldele som Femern-forbindelsen, hvor der er bil- og banedel i samme sænketunnel. Dermed er en Øresundstunnel et projekt, som tunnelfabriken i Rødby kan producere tunneldele til i fremtiden, hvilket både gør projektet billigere og fastholder arbejdspladser i Danmark. 

Problem #3: Øresundsbroens landeanlæg har allerede idag kapacitetsbrist, og togtrafikken over Øresund vil stige de kommende år og gøre kapacitetsproblemerne endnu værre. Svenske SJ forventes at køre op mod 30 afgange dagligt København-Stockholm/Göteborg år 2027 mod 7 afgange idag. Regionaltogene mellem København/Københavns Lufthavn og Skåne skal stige fra 6 tog i timen til 10 tog i timen 2040. Og godstogstrafiken forventes at stige kraftigt fra cirka 35 til 75 tog per døgn når Femern-forbindelsen åbner 2029. 
Løsning: En Øresundstunnel fordobler jernbanekapaciteten over Øresund, aflaster Øresundsbroens landanlæg og flaskehalsen København H-Københavns Lufthavn og skaber kapacitet til at person- og godstrafikken kan stige. 

Problem #4: På grund af kapacitetsproblemerne mellem Københavns Hovedbanegård-Københavns Lufthavn kan der opstå konflikter om attraktive togkanaler i takt med, at den internationale person- og godstrafik stiger. EU’s regler for tildelning af jernbanekapacitet tilsiger, at international trafik skal have høj prioritet for at bidrage til den frie bevægelighed af personer og varer mellem EU’s medlemslande. Det kan dermed påvirke den danske trafik, hvis der ikke er nok kapacitet til både international og national togtrafik. 
Løsning: Med en Øresundstunnel fordobles jernbanekapaciteten. Dermed vil der være kapacitet så både den internationale og den nationale trafik kan stige og risikoen for konflikter om attraktive togkanaler mindsker.

Problem #6: Københavns Hovedbanegård har for lidt kapacitet, hvilket påvirker punktligheden negativt. I Infrastrukturplan 2035 er der afsat cirka 900 millioner DKK til at undersøge og gennemføre justeringer på Københavns Hovedbanegård, som skal øge kapaciteten og punktligheden frem mod 2030. 
Løsning: Øresundstunellen forbindes til Københavns Hovedbanegård og øger kapaciteten på Hovedbanegården. Dette finansieres uden for den danske infrastrukturplan. 

Problem #7: 2022 blev dansk og svensk regionaltrafik separeret, hvilket betyder, at regionaltog fra Sverige ikke længere kører på Kystbanen til Helsingør, men vender på Østerport. Med separeringen skal punktligheden på Kystbanen forbedres. Det undersøges også, hvordan Kystbanen kan ændres til s-togslinje, hvilket ikke kan integreres med svensk regionaltrafik. 
Løsning: Med en Øresundstunnel forbedres den regionale trafik, da der vil være to veje for regionaltog over Øresund samtidigt som Øresundstrafikken er separeret fra Kystbanen.