Europasporet, et forslag til en ny fast forbindelse mellem Danmark og Sverige, er et projekt med mange dimensioner. Her forsøger vi på 2 minutter at guide dig igennem, hvad Europasporet er, hvilke effekter det vil have, og hvorfor det er den bedste løsning til en ny Øresundsforbindelse. 

Hvordan startede Europasporet?
For omkring ti år siden blev de første tanker om en Øresundsforbindelse mellem København og Landskrona præsenteret. Blandt de første, der talte om dette, var Caroline Ullman-Hammer, dengang administrerende direktør for Øresundsbroen, som opfordrede til fri tænkning frem for at begrænse diskussionen om en ny Øresundsforbindelse til Helsingør-Helsingborg. ”Hvad vil Danmark, og hvad vil Sverige? Kan vi finde en løsning, der også løser danske problemer? Kan den omtalte havnetunnel i København forbindes med Sverige? Det ville give en forbindelse cirka mellem Tuborg og Landskrona i stedet for mellem Helsingborg og Helsingør”, sagde Caroline Ullman-Hammar i et interview til Øresundsinstituttets magasin Jobb Ø Makt i 2010.

Landskrona Kommune påbegyndte i 2013 den første undersøgelse af mulighederne for en fast forbindelse mellem Landskrona og København, som slog fast, at der er gode forudsætninger og fordele med en tunnel på denne strækning. Dette udviklede sig til projektet, som idag kaldes Europasporet.

Interview med Øresundsbroens daværende administrerende direktør, Caroline Ullman-Hammer, i Øresundsinstituttets magasin Jobb Ø Makt fra 2010. 

Hvad er Europasporet?
Europasporet bygger på en analyse af kapacitetsproblemer og begrænsninger i infrastrukturen omkring Øresund. Det er hovedsageligt på jernbanen, at der er begrænsninger, og for at løse problemerne er der behov for en ny jernbanestrækning over Øresund, som skaber redundans (pålidelighed), øget kapacitet og aflaster den nuværende jernbanestrækning via Øresundsbroen for både gods- og persontog. På dansk side er der behov for mere jernbanekapacitet i det centrale København for at trafikken kan udvides. Desuden vil kortere rejsetider fra flere steder udvikle arbejdsmarkedsregionen og udnytte regionens vækstpotentiale.

Alt dette kan opnås gennem en fast forbindelse mellem København og Landskrona. Her kan man anlægge en tunnel under Øresund til både passager- og godstog, som forbindes til de centrale jernbanestrækninger på begge sider og skaber effektive trafikmønstre. 

Europasporet har udviklet sig gennem årene, og forslaget er i dag en kombineret vej- og jernbaneforbindelse i sænketunnel, der anlægges med samme teknik som Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland.

 

Europasporet er et forslag til en tunnel mellem Danmark og Sverige. 

Hvem skal betale?
Da Europasporet er en kombineret vej- og baneforbindelse, kan den finansieres på samme måde som Øresundsbroen gennem EU-støtte og statslån, der tilbagebetales gennem fremtidige trafikindtægter. På den måde er det dem, der benytter forbindelsen i fremtiden, som også betale for det. Europasporets jernbanedel forventes også at modtage betydelig EU-støtte, da den kan håndtere grænseoverskridende passager- og godstogsforbindelser i en af ​​EU’s vigtige jernbanekorridorer, hvilket prioriteres højt for EU-støtte.  

Hvilke fordele skaber Europasporet?
Europasporet medfører en væsentlig opgradering af infrastrukturen omkring Øresund, hvilket giver både nationale og regionale fordele. Ved at skabe en ny transportvej over Øresund med øget kapacitet og pålidelighed kan den grænseoverskridende passager- og godstogstransport udvikles. Mere transport kan flyttes til jernbanen, hvilket er godt for klimaet. Europasporet bidrager også med robust infrastruktur for beredskab og militær mobilitet samt større konkurrenceevne og produktivitet.  

For Øresundsregionen vil Europasporet betyde, at Øresundstrafikken kan udvikles, at rejsetiderne bliver kortere fra flere steder, og at trafikken bliver mere pålidelig, da der er to passager for regionaltog mellem Danmark og Sverige. Dermed bliver arbejdsmarkedsregionen større og bidrager til regional udvikling og vækst.

Hvordan forbindes Europasporet til den eksisterende infrastruktur?
I både København og Landskrona kan der skabes forbindelse til den eksisterende infrastruktur på en effektiv måde. På dansk side går sænketunnellen under Øresund frem til Middelgrund øst for København, hvor vejstrækningen fortsætter i sænketunnel til den kommende Østlig Ringvej ved Prøvestenen. Jernbanen bores fra Middelgrund under København i kalkbjerget. Passagertogstunnelen kommer op til jordoverfladen ved Vesterport og forbindes til eksisterende jernbanespor mod Københavns hovedbanegård, hvilket betyder øget jernbanekapacitet ved København H. Godstogene foreslås at køre i en separat tunnel og kommer op til overfladen vest for København.

Hele jernbanen under København er boret nedefra, bortset fra tilslutningerne til den eksisterende jernbane, hvilket betyder, at der ikke vil være store skakte i bymiljøet, som ved etablering af metrostationer i København.

På den svenske side forbindes Europasporets sænketunnel til en kunstig ø ud for Landskrona og går derfra på en bro til fastlandet. I den sydlige del af Landskrona adskilles vej- og banetrafikken og vejstrækningen tilsluttet E6. Jernbanestrækningen  fortsætter mod Landskrona station, hvor der bygges en ny stationsstrækning i lighed med Malmø Hyllie station i Malmø. Europasporet forbindes til Västkustbanan, Rååbanan, Godsstråket genom Skåne og Södra stembanan på den svenske side.

Læs mere om Europasporets detaljer her.

​​Europasporets vejdel forbinder den kommende Østlig Ringvej omkring København med E6 på svensk side. Jernbanen forbinder Vestbanen eller Ringstedbanen med Västkustbanan, godsbanen gennem Skåne og Södra stamban i Sverige. 

Hvad sker der nu?
Den 1. juli præsenterer den svenske trafikmyndighed, Trafikverket, sin analyse om kapacitet og redundans for transport over Øresund, hvor forslagene til en ny Øresundsforbindelse indgår på et overordnet niveau. Det er første gang, at Europasporet indgår i en analyse foretaget af de nationale myndigheder.

Trafikverkets resultater viser blandt andet, at en ny forbindelse skal skabe redundans og øget kapacitet for både passager- og godstog. Europasporet bygger på samme analyse, og Europasporet er det eneste forslag, der kan dette.

Trafikverket anbefaler, at de svenske og danske myndigheder får en større, fælles opgave om at undersøge formål, behov og krav til en ny Øresundsforbindelse. Den svenske regering bør derfor tage initiativ til et fælles dansk-svensk arbejde, hvor Europasporet indgår, og der gennemføres uddybende studier.