Danmark gennemfører en række store jernbaneinvesteringer, som Femern-forbindelsen og elektrificeringprogrammet, hvilket får stor betydning for den internationale togtrafik til og gennem Danmark. Der udvikles flere internationale togforbindelser, så danskere får kan rejse klimavenligt over grænserne.

31% af CO2-udledning og 56% af klimabelastningen fra danskernes rejser stammer fra de internationale rejser, så det er positivt for klimaet, at der udvikles flere internationale togforbindelser. 

Svenske Snälltåget er blandt de operatører, som tilbyder internationale togrejser fra Danmark. Jyllands-Posten har skrevet et reportage om Snälltogets nattog mellem Malmö og  Østrig, som stopper i Høje Tåstrup, Odense og Kolding, og ifølge Snälltoget udleder 1,2 kg CO2 per person mod 128 kg CO2 for en bil med fire personer og 267 kg CO2 per person for fly.

Snälltoget har også øget sin trafik over Øresund gennem at forlænge sin daglige togforbindelse Stockholm-Malmø helt til København H, og skaber dermed yderligere en direkte togforbindelse mellem hovedstæderne. Derudover har hollandske GoVolta (Flywise) meddelt, at de vil køre dagtog mellem København og Amsterdam fra næste sommer.

Udviklingen i den internationale togtrafik vil kræve øget jernbanekapacitet i knudepunkterne ikke mindst København samt over Øresund, så der skabes plads til, at både den regionale, nationale og internationale togtrafik samt godstogstrafikken kan udvikles. Derfor bliver der brug for yderligere en jernbaneforbindelse over Øresund, som kan skabe en alternativ transportvej og øget kapacitet både over Øresund og i København, hvilket Europasporet, en Øresundstunnel mellem København og Landskrona, er et konkret og gennemførligt forslag til.

Foto: Snälltåget